Alle huse kan i dag isoleres med Papirisolering….

Hvorfor skal jeg hulmursisolere mit hus?
De fleste huse, som er bygget i perioden fra 1900 tallet og frem til midten af 70´erne er ofte bygget med en hulmur, som ikke er isoleret. Dengang tænkte man ikke så meget på varmetabet, da energi og ikke mindst olie var relativt billig. Siden er udgiften til opvarmning af boligen blevet en stor post på de fleste familiers budget og et naturligt sted at forsøge at spare på pengene. Huse som er bygget efter denne periode er fra starten hulmursisoleret (typisk med mineraluld, glasuld, flamingo, skum eller tilsvarende produkt).

Mange husejere er i dag i den tro, at deres hus er hulmursisoleret fordi det i sin tid blev lavet med skum, som siden hen har vist sig at være mere eller mindre forsvundet, eller de er blot ikke opmærksomme på den besparelse, der ligger i at få isoleret hulmuren.

Udgiften til varmetab gennem en uisoleret ydervæg ligger på 60,- til 180,- kr. pr. m2 ydervæg, så en typisk hulmursisolering med Papirisolering tjener sig hjem på ca. 1-3 år –afhængig af husets opvarmningsform. Så der er rigtig gode penge at spare ved denne form for isolering.

Ud over den økonomiske fordel ved en hulmursisolering er der også indeklimaet, som bliver bedre i huset, når kulden ikke slår ind fra ydervæggene. Ligeledes kan den også fjerne noget af støjen udefra, hvis man er plaget af støjgener.

Test din besparelse ved at få os til at efterisolere dine hulmure på siden bestil tilbud

Yderligere skal der ved energirenoveringer medtænkes, at det medfører optil 21 tons CO2 at producere mineral- eller glasuld, hvorimod det kun medfører 7 CO2 at producere Papirisolering. Dertil kommer CO2 besparelsen ved transporten. Papirisolering fylder ikke i samme grad som andre isoleringsmaterialer, da materialet er tætkomprimeret i sækkene, hvorfor der skal færre lastbiler til at transporterer samme mængde isolering. Papirisolering er således væsentlig renere at fremstille en konventionelle isoleringsmaterialer og derfor en CO2 besparende foranstaltning, der medvirker til nedsætningen af den globale opvarmning.


Er det ordentlig afprøvet og testet?
Thermofloc Papirisolering sælges i mere end 23 lande i Europa, hvorfor de enkelte landes nationale godkendelser kan medtænkes i forbindelse med kvaliteten af produktegenskaberne. Thermofloc Papirisolering har den tekniske europæiske godkendelse ETA 05/0186. Papirisolering deklareres i henhold til Dansk Standard 418,6.udgave anneks E, kontrolregler for ikke CE-mærkede varmeisoleringsprodukter. Attesteringen er foretaget efter System 3, da der endnu ikke er oprettet en standard for Papirisolering. Papirisoleringen er derimod Europæisk godkendt under ETA-godkendelsen. For yderligere info se www.papirisolering-danmark.dk 
 
I Danmark er Papirisolering testet af Dansk Brandteknisk Institut, Teknologisk Institut, By og Byg, Bygge og Miljøteknik, DTU -Danmarks Tekniske Universitet, DS -Dansk Standard, BST -Bedrift Sundheds Tjenesten, GGFT- Grøn Guide i Randers, Hussvamp Laboratoriet, Murværkscentret m.fl.
Siden starten af 80´erne er der gennemført forskning i forskellige isoleringsmaterialer, derunder også Papirisolering. Man kan læse rapporterne og se resultaterne på www.alternativisolering.dk
De fleste resultater er samlet i By og Byg anvisning nr. 207.


Sætter det sig, altså synker sammen?
Både ja og nej.
Ja, i åbne konstruktioner som loft og gulvkonstruktioner, hvor man selv vil kunne rive det ud. Her vil alt løst granulat sætte sig lidt, det samme gælder for papirisolering.

Nej, i lukkede konstruktioner, hvor det udføres af en autoriseret isolatør, der blæser Papirisoleringen ind ved hjælp af en isoleringsmaskine, sætter det sig ikke. Arbejdet udføres i henhold til de normer og kvalitetssikringskrav som en autoriseret isolatør arbejder efter og der udfyldes naturligvis Isoleringsattest på alle opgaver. Når der blæses på loft eller ved åbne gulvkonstruktioner sikres egenvægten ved at udlægge Papirisolering i en overhøjde, der sætter sig til en egen vægt på 33-35 kg. pr. m3.

Papirisolering – kan det brænde?
Jo, alt organisk materiale kan brænde, også dig og mig, dyr og planter. Papirisolering er klassificeret som brandbart isoleringsmateriale, men er tilsat salte, som giver en flamme- og glødebeskyttelse dvs. det brænder og forkuller meget langsomt. Lige så langsomt som stenuld smelter og klarer sig eksempelvis klart bedre end glasuld, hvilket Dansk Brandteknisk Institut offentliggjorde på et seminar i Middelfart den, 1. oktober 2001.

Klør og kradser Papirisolering?
Nej, heldigvis ikke. Papirisolering indeholder ikke syntetiske fibre og udsætter ikke brugerne for kløe, svie og andet ubehag.

Hvad med isoleringsevnen?
Den er på højde med de gængse produkter, end dog i mange tilfælde lidt bedre, men den helt store fordel er, at med Papirisolering kan man opnå en isolering i én hel sammenhængende flade, dvs. i et stykke uden en eneste samling. Kort og godt, glem alt om afskæring, spild, tilpasningsproblemer eller svind. Papirisolering former sig perfekt til omgivelserne. Samtidig er Papirisolering perfekt til efterisolering af eksempelvis lofter, da netop Papirisolering ved udlægning falder ned i samtlige revner og sprækker, som faktisk er opståede kuldebroer. Netop revner og sprækker er der oftest en del af, pga. den trafik, der har været på loftet igennem årerne. Opmagasinering af diverse flyttekasser og lignende, samt evt. ventilations el-, vvs- og antennearbejder, der har arbejdet på loftet i tidens løb.

Thermofloc Papirisolerings varmeledningsevne (lambda-værdien) er deklareret til 0,039 W/mK. For Thermofloc Papirisolering er lambda-værdien 39, og er dermed et konkurrencedygtigt isoleringsmaterialer, der sagtens kan måle sig med konventionelle isoleringsmaterialer (jo lavere lambda-værdi - jo bedre isoleringsevne).  Bemærk: lambda-værdien er konstant, da der hverken er revner eller sprækker, men derimod et sammenhængende isoleringslag.

Hvad med et loft, blæser Papirisolering ikke bare rundt eller væk?
Nej, det gør Papirisoleringen ikke, fordi der er et naturligt bindemiddel i papiret, så når det har ligget i nogle uger, så binder Papirisoleringens fibre sig sammen på grund af den fugt påvirkning, der er imellem dag og nat. Det er dog muligt, på meget vindudsatte steder på effektiv vis at spraye overfladen med en vandtåge, så man på den vis binder fibrene yderligere. Dette er naturligvis en service vi yder uden meromkostninger for dig.

Hvad med mus og skadedyr?
Mus og andre pattedyr vil blive generet af de tilsatte borsalte, da disse virker desinficerende og derfor udtørrer deres hud og slimhinder. I et forsøg med, hvad mus helst ville bygge rede i, viser forsøgene, at ingen mus vil bo og føde unger i Papirisolering. Musene kan tilmed ikke bygge gange i Papirisoleringen, da materialet falder sammen og de etablerede gange vil derfor ikke kunne eksistere. Borsaltene virker endvidere effektiv mod insekter og svampesporer.

For yderligere uddybning af ovenstående se www.papirisolering-danmark.dk